Pædagog/ PA/ SSH eller SSA søges til Hus 10, botilbuddet Topasvænget, Stege

Har du lyst til at være en del af Center for Socialpædagogik, hvor vi med faglighed og personlig relation støtter mennesker med nedsat funktionsevne, til at leve det liv de ønsker og evner? - Så er denne stilling oplagt til dig. Vi søger nemlig en ny kollega til botilbuddet Topasvænget, Hus 10 i Stege.
  
Om arbejdet og kerneopgaven - livskvalitet
Du bliver en del af et team med et godt samarbejde og vi har et stærkt tværprofessionelt samarbejde med sundhedsfagligt personale både internt og eksternt. Du vil blive en del af en fast medarbejderstab og teamet arbejder ud fra Centrets og Vordingborg Kommunes værdier og visioner om, at udøve respekt for det enkelte menneske, samt at støtte op om basale og sociale behov i hverdagen.

Du skal være i stand til at møde borgerne i øjenhøjde samt finde og dyrke succesoplevelserne sammen med dem. Vi arbejder ud fra en grundlæggende Neuropædagogisk tilgang, som danner rammen for de metodevalg, der tilgodeser hver enkelt borgers individuelle behov, så alle der bor på Topasvænget øger deres muligheder for øget livskvalitet. Livskvalitet og sundhed er to ting der hænger sammen for os, og der er derfor altid fokus på både den fysiske og mentale sundhed.  

En stabil hverdag
Borgerne har generelt behov for støtte til økonomi, relationer/konflikthåndtering, alle praktiske gøremål i eget hjem; herunder oprydning og rengøring, indkøb, madlavning. Dertil kommer opretholdelse af beskæftigelse eller aktivitetstilbud, samt strukturering af dagligdagen og støtte til sociale arrangementer. Enkelte borgere kan have udadreagerende adfærd. Forflytning og personlig hygiejne er en naturlig del af personalets hverdag.

Om Topasvænget
Der bor pt. 22 beboere på Topasvænget, fordelt på 3 afdelinger, som alle har behov for støtte døgnets 24 timer, med individuelle behov og med forskellige former for ressourcer. Borgergruppen rummer mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, hvor borgerne er i aldersgruppen fra 25 til 77 år. 

Se link for stedet: https://dreambroker.com/channel/36xz6iat/j3nqz5xy

Vi tilbyder løbende mulighed for opkvalificering af kompetencer indenfor bl.a.

  • Neuropædagogik
  • Medicinhåndtering
  • Forflytning

 Vi foretrækker at:

  • Du er uddannet pædagog/PA/SSH eller SSA
  • Du har kendskab til Neuropædagogik.
  • Du er initiativrig og tager ansvar for at følge op på det igangsatte.
  • Du har gode IT-færdigheder og ser dokumentation som en naturlig og vigtig del af arbejdet.
  • Du skal have kørekort.

Vi tilbyder dig:

  • Et center og en arbejdsplads i udvikling.
  • En ledelse med tillid til medarbejderne.
  • Et godt og dynamisk arbejdsmiljø.
  • Faglig sparring og udviklingsmuligheder.

Din arbejdstid
Stillingen er på 37 timer og arbejdstiderne er fordelt på henholdsvis morgen og aften, samt hver anden weekend. 

Vi gør opmærksom på at Vordingborg Kommune indhenter relevante attester i henhold til Kommunens procedure ”Procedure for at indhente og håndtere straffe – og børneattester”.

Ansøgningsfristen er mandag den 20. maj 2024
 
Samtalerne vil blive afholdt mandag den 27. maj 2024 og ansættelse vil være fra den 1. juli 2024 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesforhold: Iflg. Overenskomsten

Har du behov for yderligere information om stillingen, eller har du lyst til at komme og se Topasvænget er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Line Buus på tlf. 24 62 74 81

Har dette vakt din interesse, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og historiske købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til et attraktivt og grønt sted at bo.
Frist:
Stillingskategori: Psykiatri og Handicap
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Line Buus Teamleder
Arbejdssted: Center for Socialpædagogik Vordingborg, Topasvænget
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Powered by Emply