Faglig leder til Børn og Familie Kalvehave, Vordingborg Kommune

Har du lyst til at stå i spidsen for et ambitiøst familiecenter? Og har du blik for effektorienteret styring?

I Vordingborg Kommune har vi en stor og vigtig opgave i at sikre trivsel og sund udvikling hos alle børn, så de kan møde fremtiden med livsappetit og socialt overskud. Vi arbejder efter klare pejlemærker om indsatser tæt på hverdagslivet, i netværket og i et tværfagligt samspil.

Børn og familie Kalvehave er et familiecenter under samme leder som myndighedsområdet 0-14 år i Præstø. Den fælles ledelse skaber kontinuitet i kvalitetsudvikling og faglig retning på tværs af de to enheder. Familiecentret tæller ca. 40 fagligt ambitiøse medarbejdere, der leverer familie behandling, støtte i hjemmet, samvær, kontaktpersonsordninger, psykologisk behandling og forebyggende ydelser. Målgruppen er sårbare og udsatte gravide, forældre samt børn og unge i alderen 0-22 år, som har forskellige sociale, emotionelle, tilknytnings- og udviklingsmæssige vanskeligheder. 

Familiecentret har et tæt samarbejde med sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, jobcenter og ungecenter. Centret arbejder systemisk, løsningsfokuseret og anerkendende med henblik på at skabe målbare forandringer. I samarbejde med myndighedsafdelingen tilpasses indsatserne løbende børnenes, de unges og familiernes behov og udvikling. Vi lægger vægt på stærke, hjemmebaserede indsatser som alternativ til anbringelse. På tilstrækkelige indsatser tidligt i livet, og på brobygning til bæredygtige netværk i civilsamfundet.

Som faglig leder af familiecentret vil din opgave både være personaleledelse og faglig ledelse. Du vil have ansvaret for at sikre faglig sparring/supervision, tværfaglig koordinering, kvalitetssikrende sagsopfølgning og kapacitetsstyring indenfor familiecentrets budgetramme. Du vil deltage i visitation og fordeling af nye sager, planlægge og foretage opgave- og sagsgennemgang med de forskellige teams, understøtte dokumentation i arbejdet og udvikle effektive arbejdsgange, metoder og tilbud. Alt sammen i tæt samarbejde med medarbejderne og din sideordnede lederkollega i centret.

Vi forestiller os at du:

  • Er pædagogisk uddannet og har erfaring som familie behandler
  • Har dokumenteret ledererfaring på det socialfaglige område
  • Har overblik og kan træffe beslutninger – også når det er svært 
  • Har erfaring med kapacitets- og ressource styring
  • Har en tillidsbaseret, inddragende og åben ledelsesstil 
  • Lægger vægt på relevant kompetenceudvikling 
  • Er empatisk og lyttende - med forståelse for de følelsesmæssige belastninger i arbejdet
  • Formidler klart om retning og vilkår 
  • Har integritet og ro i svære situationer.

Som medlem af Børn og families fælles lederteam vil du have stor indflydelse på afdelingens samlede strategiske arbejde. Men først og fremmest ønsker vi os, at du med nærvær og engagement går tæt på familiecentrets kerneydelser, skaber tryghed gennem klare rammer og krav og understøtter et dagligt arbejdsmiljø med positiv energi, tydelig retning og rigtig godt samarbejde.

Familiecenter Kalvehave er naturskønt placeret ved Mønbroen - men arbejdet udføres også i hjemmene, på kommunens skoler og i det åbne tilbud ”Familiernes hus” i Stensved.

Spørgsmål kan stiles til konstitueret afdelingsleder Anja Sigvard Stensgaard på telefon 29 61 73 13 eller mail: anshs@vordingborg.dk eller centerchef Dorrit Guttman på telefon 51 53 93 99 eller mail: dogut@vordingborg.dk 

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: Søndag den 20. oktober 2024. Samtaler afholdes onsdag den 30. og torsdag den 31. oktober 2024. 

Tiltrædelse 1. december 2024.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Administration og ledelse
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Anja Sigvard Hjorthskov Stensgaard Konstitueret afdelingsleder
Arbejdssted: BF Kalvehave, Kalvehave Havnevej 2, 4771 Kalvehave og andre lokationer
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Powered by Emply