Vordingborg Kommune søger social- og sundhedshjælperelever med start på uddannelsens hovedforløb

På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der mulighed for skoleophold på ZBC, afdeling Næstved eller SOSU Nykøbing F. 

Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder og veksler mellem skoleophold og praktik. I praktikken lærer du bl.a. at udføre personlig pleje, at hjælpe borgeren med at blive vasket, soigneret og klædt på, at yde praktisk bistand, som rengøring, varme mad etc.
 
Vi tilbyder et spændende og variereret uddannelsesforløb med praktik på henholdsvis plejecenter og i hjemmeplejen. Du har mulighed for at gøre en forskel for de borgere, der ikke selv kan få dagliglivet til at fungere.
 
Vi har et godt lærings- og uddannelsesmiljø, og vi anser uddannelsesopgaven som værende vigtig og betydningsfuld for både borgere og medarbejdere. Vi kan ofte tilbyde job efter endt uddannelse. 
 
Krav:

  • At du er i gang med GF2 - eller har gennemført GF2 eller
  • Har en gymnasial uddannelse eller
  • Har grundforløb2 mod pædagogisk assistentuddannelsen eller
  • Er uddannet pædagogisk assistent.

Du er:

  • Mødestabil og kan tage ansvar for egen uddannelse 
  • Udviser både vilje, evne og initiativ til at opnå den fulde læring i uddannelsen 
  • God til at kommunikere, har situationsfornemmelse og udviser interesse og empati.

Ansættelsesvilkår
Din uddannelsesaftale vil omfatte ansættelse på 37 timer om ugen, praktikpladsgaranti og løn under uddannelsen efter FOA's overenskomst. Du får elevløn, hvis du er under 25 år.  Du får voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år og har arbejdet 1.248 timer i pleje og omsorg, fortrinsvist i dagvagt. 

 Ansøgningsfrist:  3. november 2024.

Ansættelsessamtaler: afholdes løbene.
 
Du er velkommen til at ringe til os:
Gitte Køhn på tlf. 55 36 29 58 eller Janne Hansen 55 36 29 96.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist:
Stillingskategori: Pleje, omsorg og sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdsstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Gitte Felitza Køhn Uddannelseskonsulent
Arbejdssted: Vordingborg kommune
Jobagent Opret jobagent
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Powered by Emply